Vi mennesker kan lide at samles og feste, og heldigvis er der mange gode anledninger til det. Musik er en type underholdningsindslag, som altid er populært, for de fleste synes, det er sjovt at danse, og alle holder af musik.

Derfor har vi lavet en spændende blog, som handler om live-bands til fester og events. Vi opfordrer alle til at læse med, for her er mange interessante artikler om, hvorfor det er en god idé at hyre et live-band til en fest, hvordan man udvælger det band, som bedst matcher ens behov, og hvad man får for pengene, når man vælger et live-band frem for en pianist eller DJ.

Skal du fejre dit bryllup, så er det en stor dag, og de færreste mennesker oplever det mere end en eller to – måske tre gange. Derfor vil du og din partner selvfølgelig gerne have, at det skal være en uforglemmelig dag. Det kan I gøre ved at hyre et live-band, som kan spille al den musik, I holder af, og som betyder noget for jer. Med et live-band får I et nærvær, en energi og en autenticitet, som I ikke får med en DJ, eller en hvis I streamer musikken.

Live-bands til firmafester og julefrokoster

Mange live-bands har bred erfaring med at spille til firmafester og firmajulefrokoster, så hvis du sidder i årets julefest-udvalg på din arbejdsplads, og I gerne vil hyre et live-band, så er der mange muligheder at vælge imellem. Prisen varierer alt efter, hvor lang tid bandet skal spille, og hvor lang transporttid der er. I kan selv være med til at sammensætte musikprogrammet, men I kan også ladet bandet selv spille de numre, som de ”ved virker”, og som kan bringe stemningen helt i top, så jeres firmafest eller firmajulefrokost bliver helt fantastisk.

Rent praktisk er det lidt mere omstændeligt at hyre et live-band. De skal have plads til deres udstyr og et sted – gerne en scene – de kan stå på. I bør derfor sikre jer, at I har den fornødne plads, der kræves. Der skal sættes lyd, og lyden skal fungere, hvilket de som regel selv klarer. I bør også aftale, hvor længe de spiller, og hvor lang pausen er, hvis der er én. Ofte er det også en god idé at advare naboerne om, at der holdes fest med live-band, hvis de spiller udendørs, eller der er meget lydt i de lokaler, hvor festen holdes.

Stort repertoire

Repertoiremæssigt kan man læse mere på de forskellige live-bands hjemmesider, hvis man gerne vil vide mere om, hvilken slags musik de spiller, og ellers kan man jo kontakte dem og spørge. Det kommer jo også an på, hvilke forventninger man har, når man booker live-bandet. Skal de spille musik fra 5 årtier, eller vil man kun høre 80’er musik? Der er heldigvis mange bands at vælge imellem, men kvalitet koster, og helt billigt er det ikke. Live-bands er dyrere end en DJ eller pianist, men du skal også huske på, at det er professionelle musikere, som har en vis erfaring, og så vil det selvfølgelig altid være dyrere at hyre et band på 3-4-5 medlemmer end en enkelt pianist til at komme og spille. Men i størstedelen af tilfældene er det alle pengene værd.

En festarrangørs største mareridt er selvfølgelig, at live-bandet aflyser, for hvem skal så underholde? Her må man stole på, at live-bandet er så professionelt, at det selvfølgelig møder op som aftalt. Man kan evt. læse nogle anbefalinger eller brugeranmeldelser online for at tjekke, om live-bandet har et godt ry, før man booker det. Men heldigvis får størstedelen af de folk, som booker live-bands til bryllupper, fødselsdage, firmafester og mærkedage en rigtig god oplevelse. Vi håber også, at I får stor fornøjelse af at læse bloggen her.